Den Gode (Gennemdesignede) Oplevelse

Bamse

Forleden var jeg vidne til, at en 8-årig pige fik sig en helt speciel oplevelse. Samtidig var jeg vidne til én af de mest gennem-designede oplevelser, jeg nogen sinde har set! Ja, vi var i ‘Build-A-Bear’!

Udefra, ser det egentlig bare ud som om, Build-A-Bear er en helt almindelig legetøjsbutik, der sælger bamser.

Men det er langt fra en dækkende beskrivelse!

Build-A-Bear er en helt fantalastisk oplevelse – designet så lækkert, at man får lyst til at slikke på den!

ALT(!) i butikken er designet og planlagt ned i mindste detalje – med fokus på, at det barn, der skal have en ny bamse, får en helt fortryllende oplevelse. Og det lykkes! Det lykkes faktisk så godt, at jeg stod og ønskede, i mit stille sind, at det var mig (en voksen kvinde på 35 år) og ikke pigen på 8, der skulle have en bamse.

Når du kommer ind i butikken, kommer en sød ekspedient hen og spørger om dit navn og din alder (forudsat, at du altså er et barn) – og så får du et fint navneskilt, du kan sætte på trøjen.

Nu starter samlebåndet så: Først skal du vælge en bamse – og her må du tage dig lige så lang tid, som du ønsker dig. Det er vigtigt, at du får den helt rigtige bamse. Du må røre og ae og test-kramme så mange bamser, som du har lyst til, så du er helt sikker på, at du får din bamse er helt rigtig!

Så skal der lyde i bamsen. Super smart op-salgs-trick: Du behøver ikke få lyde i din bamse, men prøv at høre, hvad du kan få den til at sige – du kan endda indtale din egen lyd. Det koster kun et-eller-andet-lille-bitte-beløb (den slags tricks kommer der flere af…).

Nu skal bamsen fyldes med ‘bamse-popcorn’ (bamsen har ikke fyld i, når du vælger den). Et nødvendigt step, men også her er der gjort noget helt specielt ud af oplevelsen: Du får selv lov til at trykke på kontakten, der fylder fyld i bamsen og du får lov til at test-kramme lige så meget du vil, så din bamse bliver præcis så blød eller hård, som du ønsker dig.

Og nu til det vigtige: Hjertet skal i! Her er et laaaaaaangt ritual, hvor du skal ryste og puste og kramme bamsens hjerte, så bamsen får lige præcis de egenskaber, som du ønsker dig, den skal have (her kan du så også lige tilkøbe et hjerte, der banker, når du trykker på bamsen. Pris: et-eller-andet-lille-bitte-beløb).

Nu skal bamsen vaskes og så skal den have tøj på. Bare det at vælge tøj, er en hel videnskab: Du kan få alt, hvad hjertet kan begære af prinsesse-kjoler, morgenkåber, rulleskøjter, cowboybukser – ja, selv en Jedi-kåbe, men tilhørende lyssværd!

Og når bamsen skal pakkes i den special-designet pap-kasse, der ligner et lille hus (med vinduer i, så du kan kikke til bamsen, naturligvis), så laver butiks-assistenten et spektakulært trick, hvor du først skal puuuuuuuste på kassen, og så trykker hun den sammen, samtidig med, at hun kaster den op i luften, så den spinner rundt om sig selv. Og vupti, så har bamsen et hus, som du får den med hjem i!

Og så kommer vi til det med prisen! For sådan en Build-A-Bear bamse er langt fra billig. Faktisk er den ret dyr – især med alle de lyde, og hjerter, der kan banke og alle de pallietsko og balkjoler, du har fået skrabet til dig på din færd gennem butikken. MEN, den er det hele værd! Ja, den får du lige igen:

Den er det hele værd!!!

Faktisk synes den 8 årige piges mor, at det da ikke var så galt igen for sådan en bamse!

Og her er pointen i hele historien: Oplevelsen i butikken gør, at kunden (som i virkeligheden er mor eller far) opfatter værdien af bamsen som værende højere, end hvis den bare var købt i en tilfældig legetøjsbutik.

Oplevelsen tilføjer altså bunker af værdi til produktet!

Plus: At pigen nu går hjem og fortæller alle sine venner om den fantastiske oplevelse, så DE også vil have en Build-A-Bear bamse (og oplevelse).

Der er altså også masser af markedsføringsværdi i oplevelsen.

Så spørgsmålet er nu: Kan DU skabe unikke oplevelser omkring DIN virksomhed, DIT produkt eller DIN service, på samme måde som Build-A-Bear har gjort det?

Hvad oplever dine kunder, når de kommer til dig nu? Hvordan ser der ud. Støtter ALT op om oplevelsen (tænk på ‘Bamse Popcorn Maskinen’, der jo egentligt bare er et nødvendigt onde til at få fyld i bamsen – men hvor der er tænkt en oplevelse ind).

Hvordan er flowet fra kunden møder dig, til de har købt noget? Tænk på ‘samlebånds-princippet’ med forskellige stationer.

Hvad tager kunden med hjem? Hvordan ser din emballage ud? Dine følgesedler?

Kommer kunden igen? Hos Build-A-Bear har man også lavet et helt online-univers, hvor børnene kan spille spil med deres bamser og på den måde fortsat have tilknytning til den oprindelige oplevelse.

Måske kan du bruge nogen af eksemplerne her i indlægget i din egen virksomhed? Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at putte endnu flere oplevelser ind i MIN virksomhed 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s